Hen over året har vi fælles temaer i hele huset. Det kan både være traditioner som påske og jul, årstider, eller temaer som har afsæt i de styrkede pædagogiske læreplaner. Når hele huset har fokus på det samme, skabes der genkendelighed og fælles fodslaw, både blandt børn, personale og jer som forældre.
Leg For Dig:
Ådalens Børnehus: Alle børn har ret til at være med i gode legefællesskaber.
Fra august 2022 og frem til december 2023, var vi med i projektet ”Leg For Dig”. Et samarbejde med professions-højskolerne, støttet af LEGO fonden, under Playfull Learning.
Vi var en af de udvalgte 12 profilinstitutioner på landsplan, som satte et særligt og vedvarende fokus på LEG. Alle personaler indgik i processen, uddannelsen og udviklingen af LEGen i Børnehuset, som tager afsæt i det som vi er optaget af eller nysgerrige på. Desuden også børnegruppe og de rammer vi har i Børnehuset.
Vores mål var bl.a.
- Rummelige lege fællesskaber. At skabe begejstring, glæde og have det sjovt – der skal være latter, men også plads til frustration – at være på kanten af sin formåen.
- Sætte LEGEN i spil som et fagligt valg, som vi kan forsvare, stå fast ved og skabe det gode børneliv i og med.
- Når man træder ind i Ådalens Børnehus, skal man møde glade børnestemmer (og voksne) Se tydelige lege(lærings)miljøer. Se og mærke at legen er omdrejningspunktet.
- At de professionelle voksne om børnene kender deres rolle og står på et fælles pædagogisk legefællesskab.
- At børnenes stemmer og valg tages alvorligt, så de er medskabere af legekulturen i huset og nogle gange frontløbere.
- At både børn og voksne lære at lege og får redskaber til at kunne gå ind og ud af legen.
- At det gode børneliv kan leves og grundkulturen/pædagogikken får legen som fælles afsæt.